I samarbejde med:
Ambassade-logo Øst for Paradis logo

Pedro Almodóvar & Àtame (Bind mig, elsk mig)

Pedro Almodóvar & Átame (Bind mig, elsk mig)

af Palle Nørgaard

Pedro Almodóvar slog sit navn fast som instruktør op gennem 80’erne i Spanien. 90’erne, hvor han bare blev bedre og bedre, hev hans film ud af de smalle biografer i resten af verden. Med Átame, eller på dansk Bind mig, elsk mig fra 1990, fik en bredere skare af europæiske og amerikanske biografgængere øjnene op for den spanske instruktør og hans umiskendelige farverige og fantastisk befolkede meget spanske filmunivers, (og det var også den film, der skabte afsættet for hovedrolleindehaver Antonio Banderas’ amerikanske karriere).

Har man hængt på siden, har man kunne følge Almodóvar-darlings som Carmen Maura, Blanca Portillo, og se instruktøren være med til at udklække flere internationale stjerner som Javier Bardem og selvfølgelig Penélope Cruz. Hver gang synker tilskueren samtidig ned i en fantastisk urban atmosfære, hvor især Madrid har lagt sine lange gader, smukke facader og gamle gadefliser til Almodóvars høje hæle og skæve eksistenser og pakket det hele ind i en særlig ’sabor manchego’, der har leveret den ene fantastiske karakteristik efter den anden af en dragende spansk kultur.

Almodóvars figurer kan være helt overjordiske af både sind og udseende. Særligt hans spanske kvinder, som han fremstiller som ingen anden, hvad end de er gamle damer, smukke unge piger eller ja, mænd, trykker han dem og deres historiers realisme helt op i ekstremer og bryder grænser til det fantastisk magiske. Derfor udløser en pludselig fødsel i en bybus i en Almodóvarfilm selvfølgelig et livslangt gratis buskort til den nyfødte, så byen og karaktererne magisk kan glide sammen, som det var tilfældet i Carne tremula, (Kødet skælver) fra 1997.

Pedro Almodóvars film indeholder både mord og overgreb. De behandler både tragiske ulykker og alvorlige emner som koma og organdonation. De flyder med stoffer, misbrugere og prostitution. Sproget er hårdt, og sex ekspliciteres igen og igen i tale og billeder – og ofte af den slags du hverken har hørt eller set før.
Almodóvar pakker det hele ind i ekstreme situationer og finurlige plots. Og det har sine fordele. Et Almodóvar-trick er eksempelvis at flytte de mest normale ting over i ekstreme omgivelser, hvor de så træder frem, blot fordi de netop er normale. I Átame er omdrejningspunktet eksempelvis en ung mand, der er vokset op som forældreløs. Han tager en skøn skuespillerinde (spillet af Victoria Abril) til fange, fordi han har forelsket sig i hende. Kniplet og bundet mellem tov og håndjern begynder de små samlivssituationer så. Her står de klart frem mellem alle de dramatiske rekvisitter. Det er meget effektfuldt. Kan man f.eks. love en anden, at man binder vedkommende med en ”blød knude”?
Almodóvar sætter godt nok sine figurer i ekstremt farlige og absurde situationer, men der finder han også deres bedste og smukkeste sider frem. Han viser os det normale i det ekstreme, det bløde i det hårde, og midt i det ofte hysteriske virvar begynder han så at genopfinde familier af de mest fantastiske slags.
Instruktøren har selv udtalt, at han lider af ”familie-nostalgi”, det kan man med fordel huske på, når man forsøger at finde temaer, motiver og symboler i hans ekstreme film.
Átame er en thriller, hvor en kvinde tages til fange. Man hvad vil den farlige unge mand egentligt? Og hvad vil Almodóvar med det?

Vi håber, at I har lyst til her på bloggen at give os jeres bud på, hvad der egentligt sker i Átame, eller i Bind mig, elsk mig. Lad os få en diskussion i gang om Spaniens absolut mest succesrige instruktør. Det bliver absolut ikke sidste gang, at Almodóvar kommer på programmet i Spansk Filmforum. God fornøjelse med filmen!



2 kommentarer

  1. Liv1987 siger:

    Hola todos!

    Que buenisima la pelicula de hoy – era una locura simplemente, pero muy buena: a mi me encantó volver a verla :-)
    Aqui voy a poner la presentacion que hice hoy:

    Almodóvar – la voz del “underground”

    La película que vamos a ver hoy, que se llama “Átame”y es de 1990, hay que verla si no por otra razón porque Antono Banderas juega el papel principal como Ricky, un loco que captura a una mujer en de quien se ha enamorado.

    Aparte también es una historia muy graciosa – igual que las demás películas de Pedro Almodóvar trata de un tema bastante serio pero bromeando, o sea, hace un caso tan extremo que resulta tan raro y absurdo al público que acaba siendo muy muy divertido.

    Yo quiero hablar un poco de tres cosas típicas de Pedro Almodóvar y su forma de hacer películas que a mi me gusta mucho: 1) El humor negro, 2) La voz del “underground” y 3) El hacer arte con peliculas

    1) El humor negro
    o Almodóvar utiliza el humor negro para hacer una distancia entre el público y su tema absurdo o serio – como p.ej. en su pelicula “Volver” que trata del incesto, pero no lo hace de forma horrible (que da tristeza y asco) – lo hace más para sonreir que para llorar y eso le libera al público porque es una forma de dejar que se hable de un tabú (como p.ej. incesto o la muerte). El humor negro lo pone como un muro para que el tema incomodo parezca más suave.
    o Otro ejemplo es en la pelicula “Tacones lejanos” sobre una mujer que ha matado a su marido y que de accidente también mató a su padrasto cuando era pequeña – y dice la madre de ella cuando está a punto de morir: “hija mia tienes que buscar otra manera de solucionar tus problemas con los hombres”.

    2) La voz del “underground”
    o Pedro Almodóvar empezó su carrera de director de cine haciendo películas cortas que fueron sobre todo conocidas en el underground de Madrid donde peliculas, libros y revistas que fueron prohibidos durante Franco tenían “una vida independiente” – sobre su infancia y juventud Pedro Almodóvar ha dicho: “Eran tiempos malos para España pero para la cultura de cine no eran tan malos” (o sea que la dictacura daba fuerzas a la gente y las cosas alternativas y creativas).
    o Pedro Almodóvar era una voz liberal en una España que era del hecho muy conservador y aunque España no sigue tan conservadora, todavía él sabe provocar y hay muchos españoles hoy en día que al ver sus películas se enfadan y dicen: pero que coño está haciendo, si eso no muestra España!?!
    o Y eso es verdad, Pedro Almodóvar no muestra una España preciosa llena de paella y playa sino una España de prostitutas, de travestis, de homosexuales, de drogas, de alcohol, de abuso sexual – cosas que existe en cualquier ciudad europea grande pero que están escondidas y fuera de la vista de la gente “normal”, la gente “decente” – lo que hace Pedro Almodóvar es abrir esos temas a la sociedad, ponerlas en la cara de esa gente que no las quiere ver y no las quiere aceptar – y eso provoca mucho, y eso es lo que a Pedro Almodóvar le gusta: provocar

    3) El hacer arte con películas
    o Me acuerdo que vi con una amiga española la peli de “mar adentro” que a mi me pareció una película fantástica, una historia super buena y y peli super bien hecha pero ella después me dijo: vaya si que es buenísima pero es que no es arte. Yo primeramente me pusé asi un poco enfada y le dije: ¿y es que eres tu la que decide que es arte? Pero luego me dijo que: mira por ejemplo las películas de Pedro Almodóvar, esas si que son arte, ¿ no te has fijado en como hace personajes muy complicados, como cuenta miles de cosas en menos de un minuto y como utiliza los colores y la música como parte de su cuento?
    oY es que es verdad, ella tiene razón, las películas de Pedro Almodóvar no solamente son cuentos buenísimos sino también son una forma muy valorada de hacer arte.
    o Es que unas de sus pelis como p.ej. Volver se puede volver a ver muchas veces y cada vez darse cuenta de algún detalle nuevo – asi es que son películas muy sofisticadas y cuanto se dice que Pedro Almodóvar es el director de cine español más grande desde Luis Buñuel, yo digo que eso es muy cierto.

  2. Liv1987 siger:

    Este videoclips de “los jubilados alemanes” es graciosisimo, pa volver a verlo:

    http://www.youtube.com/watch?v=5Bq3gdyyy34

Skriv svar

XHTML: Du kan benytte disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Filmprogram

Alle film vises kl. 13h, men vi starter med en kort introduktion kl. 12.45h.

Alle film har dansk eller engelsk undertekst. Vi forbeholder os ret til ændringer i programmet.

Entré: 50,-

Filmprogram for sæson 2011-2012

2011

La nana (2009) – 21/09
Dir. Sebastián Silva
Duración: 98 min.

Yo soy la Juani (2006) – 12/10
Dir. Bigas Luna
Duración: 90 min.

Tierra (1996) – 16/11
Dir. Julio Médem
Duración: 125 min.

2012

Carreteras secundarias (1997) 22/02
Dir. Emilio Martínez Lázaro

Intacto (2001) – 21/03
Dir. Juan Carlos Fresnadillo
Duración: 108 min.

En construcción(2001) – 18/04
Dir. José Luis Guerín
Duración: 125 min.