El Perro del Hortlano (Indlæg af: Magnus Banner)
Det er ikke særlig typisk at klassiske spanske teaterstykker finder vej til det store lærred, men for stykket El perro del hortelano blev førnævnte transformation en realitet i 1996 og ovenikøbet med stor succes. Nu på onsdag kan du opleve Lope de Vegas mesterværk i Øst for Paradis, når Spansk filmforum, for en gang skyld, blænder op for en cinematografiske fortolkning af en gammel teaterklassiker. Filmen er instrueret af Pilar Miró der ikke på noget tidspunkt afviger fra originalens replikker eller sceniske fremstilling. Så hvis du har en svaghed for balkjoler, velfriserede fyre og eventyrslotte må du simpelthen ikke gå glip af El perro del hortelano. I denne måneds udgave af Spansk filmforum rimer “hjerte” i høj grad på “smerte”, vi ses i biffen på onsdag.

